Bilmagasinet - 21. september 2011 11:56
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Festival for bilentusiaster til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Festival for bilentusiaster

Andre læsere anbefaler:
Der er fire brede dobbelte fløjdøre i træ. De midterste er lukkede. Døren til venstre er udgangen og ovre i hjørnet står den ene af fløjdørene åbne.

Foran står hundredvis af mennesker, mest mænd, få kvinder og næsten ingen børn i kø for at komme ind. Efter omtrent 15 minutter i køen kommer vi endelig ind og sekundet efter lukker vagterne døren bag os. Vi føler os heldige, indtil vi opdager, at vi står i kø igen. Denne gang til rulletrappen op.

Over os står folk langs balkoner på de to etager over os. Og der er ikke en bil at se. Ikke før vi kommer op på rulletrappen. Så får man udsigt til der seneste stilstudie fra koncernen og oppe for enden af trappen begynder den lange række af nypudsede Mercedes Benz. Fra den nye B-klasse til over suv’er til Maybach og amg-modeller. Heroppe er der også udsigt til scenen, hvor et rockorkester pludselig! ankommer i klassiske Mercere, for at spille, ægte live, mens den nye B-klasse bliver præsenteret for publikum.

Tysk magtdemonstration

Mercedes har den største og mest imponerende stand. Der er ingen tvivl om, at det handler om at vise, hvad man har. For Frankfurt International Motorshow er ikke bare en stor biludstilling. Det er en gigantisk magtdemonstration fra den tyske bilindustri.

De udenlandske, det være sig japanske, franske eller tyske mærker er der også, men det er BMW, Mercedes og Audi, der ligger i front, tæt fulgt af resten af den tyske bilindustri.

Men det er også en kæmpe begivenhed for bil-entusiaster fra hele Europa. For 15 procent af de besøgende kommer udlandet til messen, der bliver afholdt for 64. gang.

Selve udstillingsområdet er 210.000 kvadratmeter messehaller. Det er omtrent det dobbelte af vores eget Bella Center, og arrangørerne af messen regner med mere end 850.000 gæster i de ti dage, der er åben for publikum.

Inde i messehallerne bruger fabrikanterne ti dage på at bygge op. BMWs udstilling er i to etager og har en indendørs bane, hvor nye BMWer kører rundt 2. sal højde.

Audi har droppet ideen om at være i en hal og har opført deres helt egen bygning foran messecentret. 7000 kvadratmeter Audi-land hvor der også kører biler rundt på en bane oppe under taget, mens et storslået multimedieshow udspiller isg på bagvæggen.

Fest for bilnørder

Overalt er der mennesker, og ved de mest populære mærker er der ofte kø, både for at kigge, men også for at få udleveret brochurer, plakater og hvad der ellers kommer i de poser producenterne udleverer. Og utallige gange ser vi voksne mænd, der lader sig fotografere med brede smil og tommen i vejret bag rattet af deres drømmebiler.

Frankfurt International Motorshow er et tilløbsstykke for bilnørder. Det er her du ser det først. Her er proto-typer, ny teknologi, de vildeste superbiler og de mærkeligste minibiler. Og det gør messen et besøg værd, hvis man godt kan lide lugten af ny bil og pommes frites og curry-wurst.

For det er nemlig også en del af det. I det store udendørsområde mellem messehallerne er der utallige madboder og udskænkningssteder med borde og bænke, hvor trætte ben kan hvile sig, inden næste hal skal indtages.

Frankfurt International Motorshow bliver afholdt hvert andet år i ulige år.

Af Thomas

Schiermacher Jensen
Festival for bilentusiaster

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Bilmagasinet


Seneste nyt
Nyheder fra
Sparekniv svæver over ny skadestue
Det ny nordsjællandske hospital risikerer at blive født i en discountudgave, lyder advarslen fra politisk følgegruppe. Det skriver Frederiksborg Amts Avis lørdag. Ikke kun støttefunktioner som...
Det er blevet billigere at købe hus
Huspriserne falder - men bankernes renter går op. Og ejendomsskatterne. Men realkreditrenten er jo gået ned. Folk, der går i tanker om at købe hus, kan have meget at holde styr på. Men ifølge de...
Kommunen lod 87-årig vente i timevis
Hillerød: En time med telefonrøret i hånden. Så lang tid tog det ifølge Frederiksborg Amts Avis, før Lotta Bentsen kom igennem til Hillerød Kommune, da hun for nyligt skulle tilmelde sig madservice...
Konfirmand kørt væk i slamsuger
Borup: Det var et anderledes syn, der mødte en af konfirmanderne fra Borup, da han kom ud af kirken. Danmarks største slamsuger holdt nemlig klar til at køre ham væk med fuld musik. Baggrunden for...
Trafik skal flyttes til en ny højbro
Frederikssund/Hornsherred: En tydelig forskel i fremkommeligheden på Kronprins Frederiks Bro/J.F. Willumsens Vej og en ny højbro med brugerbetaling vil ifølge Frederikssund Byråd gøre det...